Digital pladsanvisning

Med Digital Pladsanvisning behøver du ikke hverken at ringe eller komme i åbningstiden, når dit barn skal opskrives til eller udmeldes af en institution i kommunen.

Digital Pladsanvisning


Velkommen til Dagplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune

Dagplejen er et kommunalt tilbud, hvor vi hos godkendte dagplejere i eget hjem tilbyder pasning af børn i alderen nul  til 2 år og 10 måneder.

 

Visioner for dagtilbudsområdet, herunder dagplejen

Ringkøbing-Skjern Kommune medvirker aktivt til at styrke børn og unges trivsel, sundhed og livskvalitet med udgangspunkt i og ved at understøtte den enkeltes egne ressourcer.

 

Livet i dagplejen skal være harmonisk og en naturlig del af barnets hverdag, hvor barnet skal have udfordringer og oplevelser, der medvirker til, at barnet fortsat udvikler livsglæde og positiv livsholdning.

 

Forældrene har hovedansvaret for deres barns udvikling. Den indsats, der finder sted i dagplejen skal ske i samarbejde med forældrene til det enkelte barn. Samarbejde prioriteres højt og skal praktiseres under trygge og tillidsfulde forhold, i en åben og positiv atmosfære med forståelse for hinandens holdninger og ønsker.

 

Dagplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune er inddelt i tre områder, syd, øst og vest.

 

Anvisning til en plads i dagplejen sker ved henvendelse til pladsanvisningen i henholdsvis syd, øst og vest.

 

Se her på kortet, hvilket område I hører til.